Webdesign by Varberg

© Webdesign by varberg.dk ©

Webdesign by Varberg
 

Webdesign by Varberg

:: Forsiden   :: Rejsemål   :: Vejret  :: Kontakt os  

Africa

Egypten:

Forside
Rejsetips
Vejret

Hurghada:

Byen Hurghada

Hotel Zahabia:


Zahabia Resort
Hotellets butikker
Midos Sandflasker
En sandflaske skabes

El Gouna:

Billede galleri

Cairo:

Egyptisk Museum
Papyrus-institut
Pyramiderne


Luxor:

Alabaster
Hatshepsuts Tempel
Karnaktempel
Kongernes Dal
Luxortempel
Memnon-kolosserne
Nilen


Sharm el Sheikh:
Sharm e Sheikh-området
Blue Hole
Bådtur
Hotel Mexicana
Old Market
Naama Bay


Historie:


Egyptens guder
Egypten i tal
Livet efter døden
Om Pyramiderne & Sfinksen
Tidernes Egypten
Tutankhamon



Dykning og Snorkling:

Colona Divers
Sharm El Naga

Diverse:

 
 

 

 
Egypten > Sharm el Sheikh > Hotel Mexicana

Egypten
Hotel Mexicana

Køreturen fra lufthavnen ad Peace Road til Hotel Mexicana tager ikke lang tid, der er ca. 20 km. Hotellet ligger på Ras um Sidd plateauet på Habada Halvøen 5-6 km syd for Naama Bay.

Hver gang vi passerer ind eller ud af hotellet, skal vi igennem en metaldetektor. Der er flere sikkerhedsfolk, men det vænner vi os nu hurtigt til, for de er både søde og flinke. Selv om det virker lidt voldsomt.
Når vi kører af sted fra hotellet, bliver der holdt øje med os. Det opdager vi en dag, da vi undrer os over at den taxa, vi lige har lavet en aftale med, har 2 lag nummerplader - et sæt polske under de egyptiske. Vi tøver, men straks kommer en vagtmand og beroliger os med, at han har noteret nummeret !

Engelsk forstås til husbehov. Vagterne kan dog tale en del engelsk, og én af dem kaster straks sin kærlighed på vores søn Morten. Han hedder Muhammed. Og han er meget imponeret over, at Morten kan huske hans navn, da vi passerer ham næste gang. Da fik han sig en ven. Og hver gang vi passerer, bliver der givet hånd til os alle tre og spurgt til vores velbefindende.

Der er sikkerhedskæde på døren til vores lejlighed, hvilket vi aldrig før har oplevet på en ferie. Ifølge brochuren anbefales det, at man lægger sine penge i en boks. I garderobeskabet står der en løs boks på størrelse med en beauty boks. Det virker nu ikke særlig sikkert. Så det undlader vi. Men bortset fra det, er det et dejligt sted. Der er 23 grader, da vi ankommer om eftermiddagen.

Der er 2 swimmingpools på hotelområdet. Den mindste er opvarmet og ligger lige uden for vores terrasse.
Hotelområdet er frodigt med palmer og bougainvillea m.m. Det hele er hegnet ind og vagtmænd holder øje. Julen har vi efterladt derhjemme.
En bus kører til 2 strande flere gange i løbet af dagen og om aftenen køres der til Naama Bay.

Området
Der er et par supermarkeder i nærheden, og de har lige lidt. Så vi vælger at handle i det nærmeste.
Vi mangler brød, men det er umuligt at finde andet end noget tørt og kedeligt ”pølsebrød”, men med lidt marmelade er morgenmaden da så nogenlunde klaret. Cola er billigt 1,5 liter for 6 LE. og 1,5 l vand for 2,50 LE.

Nu kan vi da overleve, så vi går ud for finde stranden. Vi kan se havet nede for enden af vejen. Der er også en restaurant og liggestole, men det er ikke vores strand. Vi får dog lov at kigge os omkring.
Der ser dybt ud, men ellers kan vi ikke se meget. Der er en flot udsigt, for stranden ligger højt med trapper ned til vandet.
Det er ikke særlig afslappende at trave rundt. Vi bliver konstant anråbt. Taxaer trutter og anråber os, og forretningsdrivende forsøger at kapre kunder. Kan man virkelig se, at vi lige er landet. Da vi bliver klogere, opdager vi, at dette er et fredeligt område.

Der ligger dykkercentre overalt. Der ligger også ét tæt på hotellet, CORAL DIVING CLUB. En fyr herfra går rundt på vores strand og sælger bådture. De har en forretning på stranden. Vi bestiller en heldags bådtur - Pris 25 US dollars/person (Atlantis tager 45 US dollars) og 45 US dollars inkl. intro dyk. Frokost ombord er inkluderet.

Trafiksikkerhed
Vejene her er et kapitel for sig. Det er de rene autostradaer eller alleer med tørre palmer langs siden. Og med beplantet midterrabat.
For ikke at tale om vejkryds, som egentlig ikke findes. I stedet skal man U-vende. Hvis man skal til venstre, må man altså først dreje til højre, indtil der kommer en åbning i midterrabatten - en U-vending, hvor man kan dreje til venstre, og igen skal man U-vende, før man er i nærheden af målet. Forvirret. Jeg har mistet orienteringen.
Ved større veje er der indsat meget kraftige bump op til en U-vending. De virker - man er simpelthen nødt til at sagtne farten. Trafiksikkerhed på en enkelt og billig måde. Lyskryds ser vi overhovedet ikke. Og dog - et enkelt, men uden lys i.

Fortovene ligger ret højt i forhold til gaden. Ca. 30 cm er der i niveauforskel mellem fortov og gade, og der er ingen rampe. Men fortovene er flotte. Flere steder med de flotteste fliser og mønstre.

Et kørekort kan købes for 150 LE. Man skal bare køre frem i et S og bakke samme vej. Færdselsregler er der ikke mange af, men når ingen kender dem, er det jo også ligegyldigt. Der overhales både højre og venstre om. En aften kørte vores taxachauffør om kap med en kollega ind mod byen. Det var heftigt.

 

Dette afsnit er skrevet af Vita Jakobsen, som selv har været i Sharm El Sheik. Vi takket for at få lov at låne tekst og billeder til disse afsnit. www.turistliv.dk
 


 

  Africa
 
Webdesign by Varberg

© Webdesign by varberg.dk ©

 
Webdesign by Varberg


- eXTReMe Tracker -
- -  Siden har eksisteret siden 13 August 2006