Webdesign by Varberg

© Webdesign by varberg.dk ©

Webdesign by Varberg
 

Webdesign by Varberg

:: Forsiden   :: Rejsemål   :: Vejret  :: Kontakt os  

Africa

Egypten:

Forside
Rejsetips
Vejret

Hurghada:

Byen Hurghada

Hotel Zahabia:


Zahabia Resort
Hotellets butikker
Midos Sandflasker
En sandflaske skabes

El Gouna:

Billede galleri

Cairo:

Egyptisk Museum
Papyrus-institut
Pyramiderne


Luxor:

Alabaster
Hatshepsuts Tempel
Karnaktempel
Kongernes Dal
Luxortempel
Memnon-kolosserne
Nilen


Sharm el Sheikh:
Sharm e Sheikh-området
Blue Hole
Bådtur
Hotel Mexicana
Old Market
Naama Bay


Historie:


Egyptens guder
Egypten i tal
Livet efter døden
Om Pyramiderne & Sfinksen
Tidernes Egypten
Tutankhamon



Dykning og Snorkling:

Colona Divers
Sharm El Naga

Diverse:

 
 

 

 
Egypten > Sharm el Sheikh > Bådtur

Egypten
Bådtur


Kl. 8 bliver vi hentet på hotellet og går ned til dykkercentret. Vi bliver et selskab på ca. 14, hvor vi er eneste danskere. For 3 personer betaler vi 130 US dollars for turen inkl. 2 intro dyk, frokost og alle drikkevarer samt entre (15 US dollars) for at komme ind i Nationalparken Ras Muhammed.

Dykkercentret hører til hotellet og ligger få meter nede ad gaden. Her bliver der pakket udstyr ned. Man kan leje eller bruge sit eget. Vi indkøber et flergangs undervandkamera til 130 LE i dykkercentret inden afgang.
Fra dykkercentret kører vi til TRAVCO Marina, der ligger i Sharm el Mina lidt syd for den gamle by i Sharm el Sheikh. Her ligger alle dykkerskibene side om side. Hektisk aktivitet med at slæbe udstyr ombord. Og et mylder af mennesker.

Ca. 70% af alle dagsudflugter begynder og slutter ved denne Jetty. Sharm el Mina er væsentlig større end Naama Bay Jetty.
Afgang ved 9 tiden. Men vi sejler den forkerte vej. Ras Muhammed ligger mod syd. Vi sejler modsat. Det viser sig, at turen er lavet om til en nord tur pga. for få tilmeldte. Men det ødelægger nu ikke dagen. Under sejlturen er der undervisning til alle introdykkere.

En flot sejltur til et område nordpå, Gordons Reef, hvor der ligger et stort skibsvrag efter et russisk skib, der forliste i 1989 med en beruset kaptajn.
Her ligger vi side om side med andre dykkerskibe. Så det er med at huske navnet på båden, inden man hopper i vandet.

Først er det snorkelholdet, der hopper i vandet og følger med instruktøren.
Et par piger er lidt nervøse og får en hånd af instruktøren, der også svømmer tilbage med én, der fortryder. Det er et rigtig flot sted, men ikke så meget anderledes end det rev, vi har ved vores strand. Udsigten ind mod ørkenen med bjergene i baggrunden er et flot skue.

Derefter er der introdykning, hvor Palle og Morten kommer ned sammen. Morten har sit undervandskamera med, og de får taget en del billeder. De er nede i ca. 25 min.

Frokostbufféen med varm mad og salater er rigtig god. Kylling, ris, pasta samt en ret med kartofler/kød. 3 slags salater. Sodavand, vand, kaffe og te ad libitum.
Efter frokosten sejler vi ned omkring fyrtårnet ved Ras Umm Sid og The Temple. Her snorkler vi igen lidt rundt, og der er et meget flot rev, hvor vi ser store tunfisk. Så er det blevet tid til at sejle den korte tur ind til havnen. Vi er inde ved 17 tiden. Da er det ved at blive køligt. Vi bliver straks kørt hjem. Kaffe og et varmt bad. Det har været en super god dag sammen med nogle hyggelige mennesker.

 

Dette afsnit er skrevet af Vita Jakobsen, som selv har været i Sharm El Sheik. Vi takket for at få lov at låne tekst og billeder til disse afsnit. www.turistliv.dk

 

  Africa
 
Webdesign by Varberg

© Webdesign by varberg.dk ©

 
Webdesign by Varberg


- eXTReMe Tracker -
- -  Siden har eksisteret siden 13 August 2006