|
Africa
|
|
Egypten > Luxor >
Hatshepsuts dødetempel ved Luxor
Egypten
Hatshepsuts dødetempel
ved Luxor
Dronning
Hatshepsut er en af Egyptens mest kendte personligheder. Syv år inde
i nevøen regeringstid, udråbte hun sig selv til konge. Mange steder
er hun afbilledet som en mand, for en dronning kunne jo ikke være
konge. Hun regerede over sin nevø i ca. 15 år, indtil hendes død.
Mange historier fortæller, at det var nevøen der myrdede hende.
Nevøen som fik bygget et stort had til hende, har desuden slettet
alle synlige tegn af hende, hvor det har kunnet lade sig gøre. Bl.a.
har han fjernet alle ansigter i hendes dødetempel.
Historierne
fortæller også, at hvis en mand bad hende om ægteskab, så slog hun
dem ihjel. For man kunne jo ikke som konge gifte sig med en mand.
For foden af hendes dødetempel, er der bygget gravkamre til disse
mænd, der har bedt om hendes hånd. Så kunne hun se ned på dem fra
hendes eget tempel.
Templet
hedder på oldegyptisk Deir el-Bahari og betyder "det mest strålende
af alle". Og det kan vi kun give de gamle egyptere ret i. Templet er
bygget for 3500 år siden af arkitekten Senemut. I grundstenene har
han indgraveret templets grundlæggelse. Senemut har arrangeret
byggeriet således, at en mange kilometer lang sigtelinje fører fra
midteraksen i det store
Karnak-tempel, videre tværs over
Nilen og helt ud, for at ende med den gå i ét med Hatshepsuts
tempels midterakse ved bjerget foran Kongernes Dal.
Templet ligger i en meget flot dal. Og her fra kan man i en lige
linie se det store Karnak-tempel. Hatshepsuts dødetempel var jo et
tempel, hvor man også ofrede og derfor havde det retning med Karnak,
som jo var lavet for guden Amon. Templet er utrolig flot og er
bestemt et besøg værd. Faktisk opdager man ikke ved første øjekast,
at templet består af 3 forskudte terrasser, bygget ved foden af og
delvist ind i klippesiden.
Det
har samme form for udsmykning som i Karnak og står meget velbevaret
med diverse farver på vægge og lofter endnu.
|
|
Africa
|