|
Africa
|
|
Rhodos > Historie
Rhodos
Historie
Tidlig historie
I 1100 f.Kr. ankom donerne til Rhodos, hvor de udviklede byerne
Iálisos, Lindos og Kámiros. Disse var en del af det såkaldte Doriske
Seksby-forbund Hexapolis, der sad på magten i ca. 400 år. Herefter
blev Rhodos i 477 en del af Det Attiske-Deliske Søforbund.
Under den Pelopponesiske Krig i 431-404 var de fleste dodekanesiske
øer først på Athens side, men gik siden hen over på sejrherren
Spartas side. Næsten samtidigt, i 408,gik de tre byen sammen om at
udvikle Rhodos by som det naturlige sted for handel og
administration. Det var med til at gøre Rhodos til Dodekanesernes
vigtigste ø.
Romertiden
Da romerne erobrede øen var det med så stor effekt, at øen overgik
til kristendommen efter et besøg af apostlen Paulus i 1. århundrede
e.Kr. Det blev opført flere kirker og templer blev ombygget imens
Byzans (senere Konstantinopel) blev centrum for Middelhavsregionen.
I 395 hvor romerriget blev delt blev Grækenland og de græske øer en
del af Det Østromerske Rige. Herefter fulgte en årrække hvor
Dodekaneserne skiftevis blev angrebet af venezianere, normannere,
tyrkere, arabere, persere og til slut korsridderne. Alle disse
erobringer har sat sine spor i arkitekturen, så de mange fremmede
kultures indflydelse kan ses i mange bygningsværker. Det byzantiske
rige brød definitivt sammen i 1453, da Konstantinopel kom under
tyrkiske hænder, og Rhodos blev besejret i 1522.
Tyrkertid og nyere tid
De tyrkiske århundreder varede på Dodekaneserne helt frem til 1912,
og har ført et moské-byggeri med sig. Derudover blev nogle
byzantiske kirker bygget om til moskeer, ligesom de forstærkede den
allerede eksisterende bymur. De prægede også byerne med brønde og
badeanlæg. I 1820é3rne fik frihedskampen smidt tyrkerne på porten de
fleste steder i Grækenland, men Dodekaneserne forblev tyrkiske
indtil 1912 hvor Italien erobrede bl.a. Rhodos og Kos so forblev
italiensk indtil 2. verdenskrig. På begge disse øer er der flere
eksempler på Mussolini-tidens monumentale byggestil. Efter Mussolini
kom til magten i 1922, blev Rhodos og Kos italiensk - sproget blev
officielt italiensk, den græsk-ortodokse tro forbudt og katolicismen
forsøgt indført.
Dodekanesernes selvstændighed kom først i 1948 efter en lille
årrække mellem kommunistiske og konservative kræfter, der udkæmpede
hårde kampe efter Tysklands korte besættelse.
|
|
Africa
|